Filmen tegner et formidabelt og menneskeligt portræt af den aldrende Umberto D, der, efter et helt liv i statens tjeneste, forvises til et liv i armod - uden venner eller penge. Den eneste som kan skaffe ham trøst, er hans lille hund, som betyder alt for ham. En dag beslutter han sig for at gøre op med fattigdommens sorgfulde tilværelse og på egen hånd skabe sig et nyt og bedre liv - men først må han finde en, som kan tage hånd om hans trofaste ven. Filmen er dedikeret til De Sicas far Umberto, hvis liv historien er baseret på. Dette er instruktørens uvurdelige gave til ham. Og til alle os andre.

Da Umberto D. havde premiere i 1952, blev den en publikumsfiasko, der nær havde ruineret Vittorio de Sica. I dag anses filmen som en af de største klassikere, og nævnes konstant på kritikernes lister over alle tiders bedste film. En retfærdig skæbne når man tænker på, at De Sica selv nævner Umberto D. som sit bedste værk, der tilmed overgår Cykeltyven.