Nyheder

Homeuniverse - Ny webshop

Du kan nu købe alle vores produkter og mere til i vores spritnye webbutik Homeuniverse.dk
 

Link: www.homeuniverse.dk

Samarbejde med 41Shadows

Med udgivelsen af Michaël Roskams Oscarnominerede BULLHEAD på dvd og vod 4. december 2014 indgår
Another World Entertainment et samarbejde med den nye og spændende biografdistributor 41Shadows.

Fremtidige udgivelser fra selskaber inkluderer bl.a. islandske Baldwin Z’s LIFE IN A FISH BOWL, som
var udtaget til Toronto og som blev godt modtaget dér, samt den smukke polske publikumsvinder PAPUSZA af Joanna og Krzysztof Krauze.

Begge film udkommer i 2015.
 

Link: www.41shadows.dk

Livets Blomst ude i Biograferne nu!

I dag er der Premiere på den franske lune komedie "Livets blomst". Filmen har fået en fin modtagelse i dagspressen. En lille velspillet perle for det voksne publikum.

Den er instrueret af Nick Quinn med Julie Ferrer, Pierre Arditi og Jean-Pierre Marielle. Det er en hyggelig fransk voksenkomedie med gnavne gamle mænd og ungdomslængsler.


Der er dansk trailer på kino.dk
 

Link: www.kino.dk
Link: www.miraclefilm.dk

Magnetisørens femte vinter udkommer på DVD

Den 18. juni udsender AWE Morten Henriksens storslåede drama 'Magnetisørens femte vinter' på DVD. Filmen er et historisk epos, der bygger på Per Olov Enquists roman af samme navn.
Da Magnetisørens femte vinter havde biografpremiere i 1999, blev den forrygende godt modtaget af pressen, men kom til at stå lidt i skyggen af den populære dogme-bølge. Filmen er nu tilgængelig på DVD i en flot, nyrestaureret version. Udgivelsen indeholder også ekstramateriale i form af et 27 minutter langt ’bag om-filmen’-program.

Presse-ciatater
”Stærke følelser, sprængfarlige hemmeligheder og spændende moralske dilemmaer” (5 hjerter) – Kim Skotte, Politiken
”En luksus film” (5 stjerner) – Ekstra Bladet
”En formidabel film” (5 stjerner) – Jyllands-Posten
"Imponerende vellykket værk" – Berlingske

Morten Henriksen har også lavet filmene 'Bag Blixens maske', 'Med ret til at dræbe' (sammen med Peter Øvig), 'De nøgne træer' og 'Sorg-Agre'.

 
Link: anotherworldent.com


Movie Battle 2014: Time Travel

Så er forberedelserne til næste års Movie Battle-event så småt gået i gang. Movie Battle afholdes i april 2014 i forbindelse med filmfestivalen CPH PIX i København. Nærmere oplysninger om tid og sted vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Årets tema er "time travel" – eller tidsrejse om man vil.

Reglerne er:
-Filmen må max. være 17 min. lang - inkl. start- og sluttekster
-Filmen må ikke have været vist offentligt inden Movie Battle-konkurrencen.
-Al musik skal være clearet, og alle rettigheder til såvel lyd som billede skal ligge hos producenten.
-Det skal være muligt at udgive Movie Battle-filmene på dvd/vod og evt. tv.

Ellers er der ingen regler.

Hvis du vil deltage i konkurrencen skal du sende en dvd til:
Another World Entertainment,
Att: Movie Battle
Wilders Plads 9 A, 3. Sal
1403 København K.

Deadline for indsendelse er 31. december 2013.
Følg med på Movie Battle facebook-siden via nedenstående link.

 

Link: www.facebook.com

AWE udsender spaghetti western-klassikeren Django på DVD

I januar måned udsender AWE Sergio Corbuccis udødelige spaghetti western-klassiker Django fra 1966. Den italiensk-producerede film chokerede datidens biografpublikum pga. de udpenslede voldscener og den rå atmosfære, og den blev et internationalt kæmpehit – der naturligvis blev efterfulgt af utallige mere eller mindre uofficielle fortsættelser.

Django fulgte i kølvandet på Sergio Leones klassikere (En nævefuld dollars, Den gode, den onde og den grusomme, m.fl) , men var dog langt fra en billig kopi. Æstetisk udgør filmen ligefrem en modpol til Leones storslåede billeder – Corbuccis udgave af det vilde vesten er beskidt og mudret, og volden er ikke alene brutal men også grafisk udpenslet i en sådan grad, at filmen blev forbudt i flere lande. Django er da også for længst blevet anerkendt som en ægte klassiker, og filmens mange fans tæller ikke overraskende Quentin Tarantino – som i denne måned er aktuel med sin egen hyldest til Django og spaghetti western-genren: Django Unchained.

Med AWE’s udgivelse af den originale Django får det danske publikum mulighed for at se filmen i en flot, nyrestaureret udgave.

Presse-citat:
”Den originale Django er stadig en af de absolut mest seværdige spaghetti-westerns”
– Mikkel Leffers Svendstrup, Filmmagasinet Ekko #59, december 2012

 
Link: anotherworldent.com


AWE udsender den franske gyserfilm Livid

Den 20. november kan du opleve en af de seneste års mest ventede gyserfilm. AWE udsender nemlig den franske film Livid på DVD og Blu-ray, instrueret af makkerparret Julien Maury og Alexandre Bustillo. De to instruktører fik deres store gennembrud i 2007 med debutfilmen Inside – en voldsomt udpenslet splatterfilm, som fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mange. Maury & Bustillos nye film er dog langtfra så blodig som Inside – det er en overnaturlig, sanselig og uhyggelig skæbnefortælling om den unge sygehjælper Lucie, der sammen med et par venner bryder ind i et stort hus ejet af en gammel dame, som gemmer på en frygtelig hemmelighed..
AWE’s udgivelse af Livid indeholder et eksklusivt 30 minutters interview med Maury & Bustillo optaget på Blodig Weekend-festivalen i september. Her fortæller de to instruktører om filmen og dens tilblivelse, og man kan bl.a. også høre om deres oplevelser med den amerikanske filmindustri, og hvorfor de takkede nej til at lave remaket af Hellraiser.

 
Link: anotherworldent.com


Henning Larsen modtager kunstens Nobelpris

Den danske arkitekt Henning Larsen har netop vundet den prestigefyldte Praemium Imperiale-pris, som hvert år uddeles af Japan Art Association og anses for at være kunstens svar på Nobelprisen. Prisen er på 15 millioner yen, hvilket svarer til over en million danske kroner.

Henning Larsen er bl.a. kendt for Udenrigsminsteriet i Riyadh i Saudi-Arabien, Kunsthalle Adolf Würth i Tyskland og ikke mindst Operaen i København.

Another World Entertainment udgiver i denne måned Jytte Rex’ dokumentarfilm Henning Larsen – Lyset og rummet på DVD. Her kommenterer den 86-årige Henning Larsen flere af sine værker, og trods alderens mildhed udtaler han sig skarpt og kritisk om forholdet mellem magten og kunsten.

 
Link: anotherworldent.com
Link: politiken.dk

Blodig Weekend i København den 27.-30. september

Den 27.-30. september afholdes Blodig Weekend festivalen i København. Festivalen er arrangeret af Cinemateket, Husets Biograf og Another World Entertainment.

Festivalens fulde program er endnu ikke offentliggjort, men der vil være mere end 20 genrefilm fra Danmark, USA, England, Frankrig, Italien og Schweiz. Du kan bl.a. opleve fire af AWE’s kommende film på det store lærred: Den overnaturlige franske shocker Livid, den engelske splatter-komedie Inbred, den italienske slasherfilm Morituris og den dystre The Incident fra Frankrig. Der vil også være mulighed for at se eller gense flere af horror-genrens udødelige klassikere – bl.a. Carl Th. Dreyers Vampyr fra 1932 og Lucio Fulcis Zombi 2 fra 1979 – udsendt af AWE under den danske titel Rædslernes Grønne Ø.

Der vil være lejlighed til at møde flere af instruktørerne bag de medvirkende film, og lørdag den 29. september afholdes der ’collector’s market’ med diverse film-relaterede samleobjekter i Cinemateket. Hold øje her på siden samt på Husets og Cinematekets hjemmesider – se links nedenfor.
 

Link: www.dfi.dk
Link: www.huset-kbh.dk

Interview om Rabies på Horror Unrated

Det danske horror-site Horror Unrated har interviewet Navot Papushado – en af instruktørerne bag Israels første horror-film, Rabies. Det er blevet til en interessant snak, der både kommer omkring den israelske filmindustri, og som også berører hvordan filmen kan ses som en kommentar til den politiske situation i landet. Læs interviewet via linket herunder.
 
Link: www.anotherworldent.com
Link: www.horror-unrated.com