Vi ses deroppe

Originaltitel: Au revoir là-haut
Instruktør: Albert Dupontel
Produktion: Frankrig 2017
Alder: TBC
Genrer: Drama
Premieredato: TBA

SYNOPSIS:
”Vi ses deroppe” er en storstilet filmatisering af den franske forfatter Pierre Lemaitre Goncourts mageløse bestseller og Goncourt-vinder af samme navn (org.: Au Revoir La-Haut, 2013), der har været publiceret i ikke mindre end 30 lande – Heriblandt Danmark, hvor den er blevet rost til skyerne af medier som Politiken, Berlingske (5 stjerner), Kristeligt Dagblad m.fl.

For at sikre den bedst mulige filmatisering af romanen, har Concourt selv deltaget i manuskriptarbejdet sammen med filmens instruktør, Albert Dupontel, der tidligere har instrueret den César-vindende ”9 mois ferme”, og som ligeledes har høstet anerkendelse som skuespiller i film som Gaspar Noés ultrakontoversielle ”Irréversible” og Cannes-vinderen ”Den diskrete helt”.

Filmen åbner i Frankrig i november 1918 få dage før Første verdenskrig ebber ud og våbenhvilen indtræffer. Her kæmper de to soldaterkammerater Albert Maillard og Édouard Péricourt for deres liv på slagmarken med kuglerne flyvendee om ørerne og på sammenbruddets rand.
Begge overlever på mirakuløs vis krigens rædsler, men ikke uden ar på sjælen, og snart må de hutle sig gennem dagligdagen i et Paris, som slikker sårene efter den grusomme verdenskrig. Albert har intet tilbage, og Édouard, der har vendt sin familie ryggen, dulmer smerterne med et stigende misbrug af morfin.
Begge drømmer om et bedre liv og nærer ikke mindst et dybtfølt ønske om retfærdighed og hævn – noget der snart får dem til at udtænke et svindelnummer af gigantiske proportioner. Et svindelnummer som vil sætte landet på den anden ende, hvis det opdages.

”Vi ses deroppe” er en historie om moral, korruption og patriotisme – og om drømme og overlevelse.

I filmens roller ses ud over Albert Dupontel selv bl.a. dansk/fransk Niels Arestrup ("Dykkerklokken og sommerfuglen"), César-vinderen Mélanie Thierry (”Legenden om pianisten på havet”), Cannes-vinderen Émelie Dequenne (”Rosetta”, ”À perdre la raison”) og César-nominerede Laurent Lafitte (”Elle”, ”De blorøde floder”).