The Painted Bird

Originaltitel: The Painted Bird
Instruktør: Václav Marhoul
Produktion: Tjekkiet, Slovakiet, Ukraine 2019
Alder: 15 år
Genrer: Krigsfilm/Drama
Spilletid: 169 min
Premieredato: 19.11.2020

Vises i: Grand Teatret, Valby Kino, Nicolai Biograf & Cafe, Øst for Paradis, Vester Vov Vov, Havnar Bio på Færøerne, Assens Bio, Biffen Nordkraft, Klovborg Kino, Park Teatret i Frederikssund, Cafe Biografen i Odense, Den lille Biograf i Esbjerg, European Film College i Ebeltoft, Kulturbiografen Frysehuset, Gloria, Albertslund Biograferne m.fl.

LYSET ER KUN SYNLIGT I MØRKET

SYNOPSIS:

Da nazisterne indleder deres masseudryddelse af jøderne i Østeuropa i forbindelse med 2. Verdenskrig, sender et jødisk par deres søn ud på landet, så han kan gemme sig hos sin tante. Men da tanten uventet dør, tvinges den lille dreng til på egen hånd at klare sig i en verden styret af had, frygt og vold, hvor dagligdagen er en kamp for overlevelse i et hensynsløst samfund præget af de russiske og tyske troppers brutale overgreb på civile. Da krigen endeligt er forbi, erstattes hans kamp for overlevelse af en helt anden kamp - kampen for at genfinde sin sjæl og sig selv...

The Painted Bird er en rå, rystende, hjerteskærende og overvældende beskrivelse af et Østeuropa i krig, filmet i sort/hvid på 35mm og med en stjerneparade af skuespillere på rollelisten. Filmen byder bl.a. på optrædener af prominente personligheder som Oscar- og Golden Globe-nominerede Harvey Keitel (Håndlangerne, Pulp Fiction m.fl.), Prime Time Emmy-nominerede Stellan Skarsgård (Chernobyl, Ud og stjæle heste, Tilbage til Montauk m.fl.), Golden Globe-nominerede Barry Pepper (Den grønne mil, Saving Private Ryan m.fl.), Udo Kier (Dogville, Riget m.fl.) og Julian Sands (Værelse med udsigt, Nøgen frokost m.fl.).

Baseret på den kritikerroste roman af samme navn fra 1965 af Jerzy Kosinski.

The Painted Bird er med garanti en film, som du aldrig glemmer!

Pressen skrev:


"Årets mest rystende og udmarvende film må også regnes blandt de bedste." - cphculture.dk


"En fantastisk realistisk fabel." - Radio Vesterbro


"Chokerende film om rædslerne i Anden Verdenskrig er en visuelt overvældende og poetisk udforskning af menneskelighed." - Filmmagasinet Ekko


"Selvom rædslerne sjældent kommer alene formår Painted Bird alligevel at overraske med et imponerende cast og en stærk fortælling, der binder historien om Polens mørkeste tid smukt sammen. Kort sagt, en fremragende film og oplevelse!" - Ordets Filmpodcast


"WOW! Ja, det opsummerer meget godt min oplevelse med ’The Painted Bird’, der er både forbandet smuk og forbandet barsk." - Filmskribenten.dk


- Politiken


"Skal prises for billedsiden" - Kristeligt dagblad


"The Painted Bird er en af de mest rystende film i flere år, det hersker der ingen tvivl om." - Filmmagasinet Nosferatu


"Et grænsesprængende samsurium af verdenskrigens ondskaber." - City Lights Filmblog

"The Painted Bird er en stærk og brutal oplevelse, som det er umuligt ikke at blive påvirket af" - Information

"Jerzy Kosinskis klassiske holocausttekst bliver en nærværende og uafrystelig film" - Weekendavisen

"Selvom den både er chokerende brutal, ubehagelig kynisk og voldsom lige på, er den også en sjælden refleksiv film om voldens natur og dens følgevirkninger. Og der er al mulig grund til ikke at rejse sig fra biografsædet" - Arbejderen