Edmond

Originaltitel: Edmond
Instruktør: Alexis Michalik
Produktion: Frankrig 2018
Alder: Tilladt for alle
Genrer: Komedie/Historisk drama
Spilletid: 113 minutter
Premieredato: 10.10.2019

Vises i: Grand Teatret, Øst For Paradis, Baltoppen Bio, Malling Bio, Valby Kino, Cafe Slotsbio, Cafe Biografen i Odense, Nicolai Bio i Kolding, Værløse Bio, Kulturbiografen Frysehuset.
Biffen Nordkraft (13.10.19), Gentofte Kino, Reprisen i Holte (17.10.19), Park Teatret (19.10.19), Biografen Stege (20.10.19), Gilleleje Bio (24.10.19), Tisvilde Bio (25.10.19), Den lille biograf i Esbjerg (27.10.19), Katuaq Bio Grønland (29.10.19), Kom-Bi i Hornslet (14.11.19), Grafen - Farum (21.11.19) m.fl.

SYNOPSIS:
EDMOND fortæller historien bag beretningen om den langnæsede Cyrano de Bergerac - Frankrigs største teaterstykke nogensinde, skrevet af Edmond Rostand.

Året er 1897 i Paris. Edmond Rostand, der er manuskriptforfatter uden den store succes, er ramt af en massiv skriveblokering. Inspirationen er væk og Edmond ved ikke sine levende råd. Derfor er panikken også total, da han kontaktes af den store Constant Coquelin, der insisterer på at indtage hovedrollen i Edmonds næste stykke. Constant er ikke en herre, som man siger nej til og det gør man heller ikke til hans krav om en premieredato… om tre uger!

Edmond har ikke skrevet et ord og har ingen anelse om, hvad stykket skal handle om. Det eneste, han har, er en titel: Cyrano de Bergerac!

Filmens instruktør, Alexis Michalik stod også bag instruktionen af det succesrige teaterstykke, som EDMOND er baseret på – Et stykke, som vandt hele fem Molière Awards (den franske teaterverdens modsvar til en Oscar) tidligere på året.

DEN DANSKE PRESSE SKREV:


"En af filmsæsonens mest frydefulde franske filmoplevelser" - cphculture.dk


"En tour-de-force i fransk høj og lav kultur. Den er sprængfyldt med energi og sætter tempoet med de poetiske vers, så du lytter" - CinemaOnline


"Det franske sprog får lov at løbe løbsk på alle de flotteste måder" - Ordet


"Filmen giver et fantastisk tidsbillede fra Paris. Der er sjove optrin fra mere listige steder, hvor damerne optrådte med cancan, når de ikke på anden vis underholdt mændene. Historien er selvfølgelig fri romantisk fantasi, men det gør ikke noget, når vi ved det" - Kulturtid


"Inspiration, passion, kærlighed og poesi forenes i en skøn fusion" - Moovy


"Flot og velspillet" - Kulturkupeen


"Edmond er en dejlig, hyggelig efterårsfilm, som passer perfekt til en regnvejrsweekend, hvor man har lyst til at blive godt underholdt" - City Lights Filmblog

"Filmen om Edmond Rostand er et romantisk overflødighedshorn" - Weekendavisen

"Edmond fortæller muntert historien om fransk teaters mest berømte næse" - Information