Den Gyldne Handske

Originaltitel: Der Goldene Handshuh
Instruktør: Fatih Akin
Produktion: Tyskland/Frankrig 2019
Alder: 15 år
Genrer: Krimi/Drama/Thriller/Gys
Spilletid: ca. 115 min.
Premieredato: 05.12.2019

Vises i: Gloria Biograf, Valby Kino, Øst for Paradis, Nicolai Biograf og Cafe, Vester Vov Vov, Den lille biograf i Esbjerg, Cafe Biografen i Odense m.fl.

SERIEMORDEREN FRA ST. PAULI

Da det amerikanske magasin Indiewire så den nyeste Fatih Akin-film, kaldte de den “en af de mest ulækre seriemorderfilm, der nogensinde er lavet”.
Fritz Honka er en depraveret seriemorder, der bor i Hamburg og ofte frekventerer den skumle bule ”Den Gyldne Handske”. Det er også her, han møder sine kvindelige ofre, hvis lemmer, han gemmer i sin lejlighed, når de har mødt hans sande, brutale jeg.

Den prisbelønnede Fatih Akin (”Mod muren”, ”Ud af intet” m.fl.) har aldrig været kendt for at lave nemme film, men med ”Den Gyldne Handske” har han skabt sin måske mest kontroversielle film til dato. Og med god grund en af de mest omdiskuterede på dette års Berlinale Film Festival, hvor den deltog i hovedkonkurrencen.

NOMINERET TIL GULDBJØRNEN BERLIN FILM FESTIVAL

DEN DANSKE PRESSE SKREV:


"Brutal, realistisk og dybt fascinerende" - Heaven of Horror


"Den slappe pik har ikke rod i en psykologisk dybde. Der er ingen moderkomplekser, der holder den nede. Det handler simpelthen om, at han er for stiv til at få den til at stå. For tung i krop og hoved af snaps ligesom de strandede hvaler, der venter med spredte ben på sengen" - Politiken


"Ja, hele filmen emmer af fordærv, druk og råddenskab, så det nærmest hænger som en grum dunst i biografens mørke. Herligt! Filmen slægter således en film som William Lustigs ligeledes triste, tragiske og trøstesløse ‘Maniac’ fra 1980 på - og kan måske endda kaldes for den ulækre lillebror til Lars von Triers ‘The House That Jack Built’? ‘Den gyldne handske’ er kort fortalt en af mine klart bedste, mest ubehagelige og morsomste filmoplevelser i filmåret 2019. Sådan!" - Filmskribenten.dk


"Fatih Akins nye film er ualmindeligt hård kost, men bag tapetet gemmer sig et ubamhjertigt indblik i en af Tysklands mest berømte seriemordere og en kommentar til det pæne borgerskabs behandling af samfundets udstødte sjæle" - Soundvenue


"Filmen lægger ingen fingre imellem og rammer dig som en knytnæve i synet. Fatih Akin tvinger os til at se sandheden i øjnene og den er grim" - Filmnørdens Hjørne


"Den mest ulækre film nogensinde" - POV


"Hvis Fatih Akin havde sat sin sadistiske grimrian af en seriemorderfilm i søen i 1980’erne, var den uden tvivl blevet placeret under den britiske ”video nasties”-kategori – en liste af film, der var så grusomme, at den konservative regering bandlyste dem" - Filmmagasinet Ekko


"DEN GYLDNE HANDSKE er ikke desto mindre årets mest ubehagelige film, som selv de mest hærdede vil blive rystet over - cphculture.dk


"Et snapseinficeret, nikotingult og kvalmefremkaldende seriemorderportræt, der vil få dig til at gentænke din seriemorderfascination" - City Lights Filmblog

"Den Gyldne Handske er en vigtig film på sin måde. Den er i familie med David Finchers Zodiac, Spike Lees Summer of Sam, Lars von Triers The House that Jack Built og Mary Harrons American Psycho" - Weekendavisen

"Alt i alt er det en imponerende film lige som Jonas Dasslers præstation er i en klasse for sig" - Himmelskibet

DEN INTERNATIONALE PRESSE SKREV:

”Medbring en brækpose” - Cineuropa

”Umulig ikke at sammenligne med The House That Jack Build" - The Arts Desk

”Instruktørens mest effektive film til dato” - Ioncinema.com