Den anden side

Originaltitel: Andra sidan
Instruktør: Tord Danielsson, Oskar Mellander
Produktion: Sverige 2020
Alder: 15 år
Genrer: Horror
Spilletid: 85 min.
Premieredato: 06.05.2021

Vises i: CinemaxX København, CinemaxX Aarhus, CinemaxX Odense, Palads i Fredrikshavn, Kulturbiografen Frysehuset, Havnar Bio på Færøerne, Atlas Biograferne, Megascope Horsens, Nicolai Cafe & Biograf i Kolding, Empire Bio, Kinorama i Sønderborg, Kino Ro's Torv, Bio Silkeborg, NFB - Palads, Panorama i Fredericia, Albertslund Biograferne, Bio Næstved, Format Biograf i Ballerup m.fl.

ÅRETS UHYGGELIGSTE FILM…

Shirin er netop flyttet ind i et ældre rækkehus uden for byen sammen med sin kæreste Fredrik og dennes søn, Lucas. Alt ånder fred og idyl, og den lille sammenbragte familie glæder sig til endelig at få en ny start i fælles rammer. Men da Fredrik er bortrejst i forbindelse med sit nye job, begynder Shirin at høre mærkelige lyde fra det ubeboede nabohus. Og da Lucas pludselig fortæller om en ny bedsteven, der kommer og besøger ham om natten, står det snart klart for Shirin, at absolut intet er, som det burde være i den ellers så fredelige svenske forstad...

”Den anden side” er instrueret af spillefilmsdebutanterne Tord Danielsson og Oskar Mellander, mens hovedrollerne indtages af Dilan Gwyn og Linus Wahlgren.

Vor svenske naboer, der tidligere har givet os det hårrejsende verdens-hit ”Lad den rette komme ind”, har gjort det igen og har skabt en gusten og snigende gyser, som med udgangspunkt i hverdagens realisme, effektfuldt sætter rammen for gåsehud og hoppen i stolen…

DEN DANSKE PRESSE SKREV:


"Hårrejsende og rørende svensk gyser disker op med nordens mest vellykkede spøgelser." - Soundvenue


"Man spænder i kroppen helt indtil rulleteksterne ruller ned ad skærmen, da man efter denne heftige filmoplevelse ikke stoler på, at gyset er helt slut." - City Lights Filmblog


"Svensk horrorfilm om en familie, der flytter ind i et nyt hus, er skræmmende som ind i helvede." - Filmmagasinet Ekko


"Det er kort sagt uhyggeligt, og både lydsporet og de visuelle effekter er vellavede og sidder lige i skabet." - CinemaOnline

DEN INTERNATIONALE PRESSE SKREV:


"Tør du overhovedet se den?" - Filmbladet

"En forbandet god gyserfilm" - Bianca Ingrosso

"Den er forfærdelig uhyggelig" - TV4